Ventoux-Træffet 2008.
Endnu et Ventoux-træf – og endnu en succes. Så vidt LL (LøbsLedelsen) erindrer, deltog i alt 11 medlemmer i arrangementerne. Men derudover var også en række af smukke hustruer, børn under 40 år samt svigerbørn på den provencalske asfalt Og derudover deltog også Villy Skibby og hans svigersøn i et par af begivenhederne. Så vi var fx 16 deltagere i Kims klassiske Handicap-tidskørsel fra Sault til Mt. Ventoux. Og endnu flere til festen hos Endre og Dorte. Som sædvanlig var der også folk, der fejrede runde fødselsdage. Otto og Ole K fyldte 120 til sammen – og hjemmefra donerede også 60-årige Jens V lidt godt til ganen. Så ved den traditionelle fest hos Dorte og Endre stod det som altid på fest, farver og fødselsdag samt gaver, grill og god vin. Men de, der fuldt fortjent blev fejret allermest var naturligvis årets to nye Ventouxister, Ivan og Niels. Stort til lykke til dem.
Men inden de to håbefulde herrer kom så langt, skulle de så grueligt meget igennem. Deres første forsøg foregik på den klassiske opkørsel Bedoin - Mont Ventoux med start fra Ottos Corner. På forhånd var de blevet indprentet, at Ventoux er et bjerg, som man skal vise behørig respekt. - Find din egen rytme og dit eget tempo og lad være med at prøve at følge med de typiske klatrere som Jens F og Leif J, lød rådet fra erfarne folk. Ivan havde tilsyneladende forstået budskabet, men drog blot den forkerte konsekvens heraf. Da det skarpe sving ved Les Bruns passeredes, og der forude lå 15 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på over 9, satte bjergspecialisterne turboen på. Og Ivan? Nej, han prøvede ikke at følge med, han kørte forbi og lagde sig i front. Små tre km senere havde Ventoux straffet ham. Ivan måtte opgive og vende om og tog på vejen ned Niels med. Så underfrankeret en indsats på Bjerget, har vi ikke set siden Bos uheldige præstation i 1998. Heldigvis for de to vatnisser fik de efterfølgende repareret på renomméet. Et par dage senere kæmpede de sig op på Ventoux fra Malaucêne. Så trods alt et stort til lykke til de to med den nyerhvervede titel: Ventouxist.
I øvrigt var vi tæt på en sensation på årets Bedoin-Ventoux Opkørsel. Jens F var så tæt på at blive slået for første gang siden debuten i 1994, som man næsten kan være. Stort set hele vejen måtte han med blodsmag i munden kæmpe en indædt kamp for at hænge på Leif J, som i et malende tråd holdt et konstant højt tempo stort set hele vejen op. Forbi Tom Simpson Mindesmærket lå de ifølge Jens F med en hastighed på ca.18 km/t. Men Jens holdt ud – og skruede på de sidste 100 m farten op til kosmiske højder og tog 15 sekunder fra Leif, hvis spidskompetence jo aldrig har været temposkift.
Et par dage senere kørtes Kims Klassiker, Handicaptidskørslen Sault-Chalet Reynard. Et løb, som med tiden er blevet om muligt endnu mere populært og prestigiøst end Bedoin-klassikeren. Her var 11 medlemmer samt 5 hang-arounds til start. Og her var Jens F suveræn. Han startede sidst og var alligevel først i mål. Leif var aldrig i nærheden af sejren. Han var dog næsthurtigst, men blev slået med mere end 5 minutter. På de næste pladser kom Ole K, Endre, Erik N1, Tonni, Otto, Niels, Søren, Ivan og Kim. Bedste hang-around var Anders Søren-Svigersøn, som kun blev slået af Jens F. Imponerende.
Men Ventoux-Træffet var andet end ræs. Det var også smukke og delvis sociale cykelture med hyggelige barbesøg. Turen til Brantes fx - tror jeg bestemt også er på programmet i 2010, når vi igen samles på Bjerget.